3 hjælpemidler til autister

Autister er vokset op med udviklingsforstyrrelser. Det vil sige, at evnen til bl.a. at gå, tale og begå sig blandt andre har været forstyrret og ikke har fulgt andre børns. Handicappet er ikke nødvendigvis synligt, men er primært præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt stereotypier, ritualer og særinteresser.

 

Ifølge Landsforeningen for Autisme er der ca. en procent af landet befolkningen, der lider af en eller anden form for Autisme Spektrum Forstyrrelse. Dette tal er stigende, fordi man opdager flere med diagnosen. Det er primært på grund af øget opmærksomhed og viden, men også på grund af øgede krav i samfundet til sociale evner og hurtig omstilling. Der findes forskellige former for autisme. Eksempler er infantil autisme, hvor diagnosen stilles inden treårsalderen. Denne diagnose giver vanskeligheder i forhold til forestillingsevnen, kommunikation og det sociale sammenspil. På den anden side er der f.eks. Aspergers syndrom, der primært opdages omkring skolealderen, fordi det primært påvirker evnen til socialt sammenspil og infleksibilitet. Disse børn vil dog ofte begynde at tale meget sent eller tideligt og have et anderledes tankemønster.

 

www.spektrumshop.dk er Danmarks største shop for hjælpemidler til autister og mennesker med andre diagnoser. Webshoppen er udsprunget af et initiativ fra Landsforeningen for Autisme, men er senere ført videre som en privat forretning.

Time Timer

For mennesker med autisme kan det nogle gange være svært at forholde sig til forskellige koncepter som f.eks. tid. Mennesker med en autistisk diagnose har afvigelser i forestillingsevnen og kan derfor have svært ved, at vurdere hvor lang tid f.eks. 30 minutter er og bruge almindelige ure til visualiseringer. Et rigtig godt redskab til at strukturere små opgaver og tidhorisonter er Time Timeren. Det er et ur med en rød skive, der tæller tiden ned. Det er helt lydløs, men barnet kan lynhurtigt se, hvor lang tid der er tilbage. Det kan hjælpe med at holde fokus, fordi barnet kan se hvor lang tid, han eller hun skal koncentrere sig. Time Timeren er ikke kun god for børn med autisme, men den er også et genialt redskab til visuelt lærende børn, og når man f.eks. skal holde en præsentation eller et foredrag. Time Timeren fås i mange forskellige udgaver – som små ure, digitalt og som armbåndsur.

Kugledyne

Mennesker, der er diagnosticeret med autisme, oplever ofte problemer med søvn og at få kroppen til at falde til ro. En løsning er sansedynen, som er udviklet af spektrumshop. Dynen er lavet med lommer til vægtposer, der indeholder kugler af plastikgranulat. Tyngden på dynen får kroppen til at slappe af og sanserne til at arbejde så man nemmere falder til ro. Sansedynen er syet i 100% bomuld af autister i Danmark.

Boardmaker

Boardmaker er et software redskab, der er velkendt blandt lærere, pædagoger og forældre, der arbejder med særligt udfordrede børn. Det er særligt godt for børn med autisme, til at hjælpe med at visualisere hverdagen og de daglige opgaver. Det kan bruges til at visualisere en morgenrutine, en matematiktimes forløb eller en hel uge. Det giver barnet mere ro, og giver dem et overblik, der kan frigive ressourcer til at lære eller arbejde med sociale færdigheder.