Akupunktur: Placeboeffekt eller mirakelkur?

Akupunktur er en lægekunst, der har været anvendt til at helbrede og lindre smerter gennem mange tusinde år. Hver fjerde dansker har prøvet akupunktur mindst én gang inden for de seneste par år. Men virker det egentlig — eller er smertelindringen et resultat af placeboeffekt?

I Danmark er vi langt fremme, når det kommer til akupunktur. Vi har mange klinikker rundt omkring i landet — blandt andre Boel Akupunktur, der er stiftet af John Boel Senior, som er den yngst uddannede akupunktør i verden. Han er blandt andet kendt for at have behandlet store sportsfolk som Jan Ulrich og Bjarne Riis. Derudover er der et par tusinde andre praktiserende læger, der også tilbyder akupunktur.

Akupunktur er mere populært end nogensinde før. Faktisk er behandlingen så populær, at næsten hver fjerde dansker har benyttet sig af akupunktur ifølge undersøgelser, der er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed. I 2005 så tallet noget anderledes ud. Her var det nemlig kun 16% af danskerne, der havde benyttet sig af akupunktur.

Det tyder altså på, at de alternative behandlingsformer er begyndt at vinde frem, og faktisk er de danske sygehuse begyndt at tilbyde eksempelvis akupunktur som supplement til deres øvrige behandlinger. Faktisk hvert tredje danske hospital tilbyder akupunktur som supplerende behandling til eksempelvis lettere smerter, graviditet og fødsel.

Svært at bevise effekten gennem forsøg

Efter massage er akupunktur den form for alternativbehandling der er mest anvendt — og det er på trods af, at effekten faktisk ikke er videnskabeligt bevist, modsat hvad mange folk tror. Det skyldes, at det er svært at lave en egentlig undersøgelse, hvor man kan måle effekten. Dette vil nemlig kræve, at der udføres en dobbelt blindtest, hvor hverken patient eller læge ved, at der udføres akupunktur.

Når der, i den klassiske lægekunst, skal udføres forsøg, der har til formål at påvise effekten af et givent lægemiddel eller en behandlingsform, så er det nødvendigt, at man udfører både reelle forsøg samt placeboforsøg, hvor hverken læge eller patient er klar over det.

Resultaterne taler: Akupunktur virker

Selvom man ikke kan bevise, at akupunktur virker gennem klassiske forsøg, så er det lykkes en gruppe amerikanske forskere at bevise, at akupunktur faktisk har en mere lindrende effekt end eksempelvis placeboakupunktur og traditionel behandling.
Akupunktur har nemlig vist sig at have visse, effektive virkninger rent fysiologisk, der kan hjælpe med akut smertelindring. Hidtil har det været vanskeligt at dokumentere, hvilke organismer der lindrer kroniske smerter — det er dog bevist, at der er forskel på placeboakupunktur og reel akupunktur. Derfor er der belæg for, at det virker, men det er svært at bevise hvorfor og hvordan det virker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *