Behandlingstilbud hos Vejlefjord Rehabilitering

Hos Vejlefjord Rehabiliteringscenter er man specialiseret i rehabilitering med stærkt neuropsykologisk fokus – og gennem viden, forandring og evidensbaseret behandling hjælper specialister patienter til bedre livskvalitet. På stedet arbejder man både med børn, unge og voksne, som kommer med individuelle udfordringer. Der findes forskellige ambulante muligheder, hvor patienter enten kommer ud på centret eller specialisterne kommer til patienten, samt forskellige botilbud på stedet.

Tilgang til medfødt eller erhvervet hjerneskade

På Vejlefjord Rehabilitering tilrettelægger man enhver behandlingsplan efter den individuelles behov og tilstand i et liv med cerebral parese. Med medfødt eller erhvervet hjerneskade tager tilgangen altid udgangspunkt i patientens aktuelle færdigheder, og man skaber meningsfuldhed ved at personliggøre behandlingen med interesser og hobbyer. Ved at møde patienterne der, hvor der er, sikrer man det bedst mulige udgangspunkt for et succesfuldt behandlingsforløb.

Tilbuddene på Vejlefjord Rehabilitering omfatter blandt andet behandling af patienter med erhvervet hjerneskade, hjernetumorer samt genoptræning efter sygdom eller operation.   

Et hold af specialister

Enhver form for behandling foregår i et tæt tværfagligt samarbejde mellem specialister i forskellige faggrupper. Sammen kan hele holdet tilbyde specialiseret rehabilitering ved hjerneskade eller hjernesygdom, uddannelse og rådgivning, skræddersyede og individuelle forløb, samt ved henvisning og visitation. Behandlingen tilrettelægges som sagt efter den individuelle patiens behov og tilstand.

Ofte kommer Vejlefjord Rehabilitering ind i billedet, når behandling, der er indledt på sygehuset, skal fortsættes i umiddelbar forlængelse efter indlæggelse. I de rolige, tillidsvækkende omgivelser er der plads til at patienten samt pårørende kan fokusere på at komme sig.