Mange er i tvivl om, hvad de har brug for af gear til styrketræningen. Her får du et par gode grunde til at sætte dig ind i tingene – det kan nemlig godt svare sig.
Lad det være sagt med det samme: Motivationen er det vigtigste træningsudstyr, du nogensinde kan komme i besiddelse af. For uden den indre drivkraft og lysten til at presse dig selv, så kommer du sjældent ret langt. Når det er fundet frem, så har du alligevel nogle muligheder for at optimere din oplevelse med træningen – og måske blive endnu bedre.
Handsker kan godt virke lidt overdrevet for nogle, og det ser måske også lidt fjollet ud at rende rundt med sort stof med huller til fingrene på hænderne. Ikke desto mindre kan det have en stor effekt på din træning. Først og fremmest giver handskerne et bedre greb om vægtstængerne eller maskinerne. Det hjælper dig til at bruge alt fokus på at have den rette teknik i øvelserne.
Derudover giver det bare en pænere håndflade, og de mindsker risikoen for store vabler, som ender med betændelsestilstande. Faktisk døjer rigtig mange med store vabler på hænderne, og det kan i sidste ende betyde, at du må holde en pause fra træningen. Derfor kan brug af handsker være givet godt ud – også selv om du måske synes, det ser lidt fjollet ud.
Er du typen, som træner med de tunge vægte, så er et træningsbælte måske en god investering for dig. Bæltet giver dig en øget stabilitet, når du har med stor vægt at gøre, og det gør dig derfor mere sikker i din øvelse. Du sikrer desuden en god teknik med bæltet, og du mindsker risikoen for skader betydeligt – hvis du altså løfter rigtig tunge vægte.
Hvad der også er interessant er, at den øgede stabilitet fra bæltet gør dig stærkere. Dermed kan du løfte tungere vægte, og det vil have en effekt på din evne til at opbygge større muskler. Et træningsbælte bruges typisk ved nogle af ”kongeøvelserne” som squat og dødløft.
Kompressionsprodukter er det nye sort i fitness-verdenen, og det er bestemt ikke uden grund. Tager du et hurtigt kig rundt i de danske fitness centre, vil du nok opdage, at en stor procentdel render rundt med meget stramme tights. Det gælder faktisk både drenge og piger, og tøjet har faktisk en funktion udover at sidde usædvanlig flot på benene. Det er dog langt fra alle, der kender til effekten af kompression, og det er derfor nok heller ikke alle, som bruger det, som rent faktisk har brug for det.
Det er både relevant at bruge kompression under og efter træningen, da det styrker restitutionen i områderne. Hvis du skal have en hård bentræning, er det derfor oplagt at bruge kompressions tights til benene, hvorimod du bør tage den stramme trøje på, hvis du skal træne overkrop.
Shakeren er det sidste ”must have” på listen af træningsudstyr. Først og fremmest symboliserer shakeren, at du har styr på det, og du føler dig lidt mere inde i ”loopet”, hvis du render rundt med en shaker. Lidt vigtigere er dog nok, hvad du putter i din smarte fitness-flaske. Du kan selvfølgelig bruge den til vand før, under og efter træningen, men derudover er den oplagt til at blande forskellige produkter i, som optimerer dine evner i fitnesscentret. Det kunne fx være ”Pre workout”, som giver dig et ekstra boost inden træningen, eller proteinpulver til at give dig en god restitution og muskelopbygning efter din træning. Uanset hvad du vælger at proppe i shakeren, så er den altid god at have med i tasken.
Du finder alt det træningsudstyr du skal bruge her.