Kan hypnose give dig en bedre livsstil?

Brug selvhypnose til at komme i kontakt med din underbevidsthed, hvor de dårlige vaner har rodfæste. Det kan være et godt supplement til de gode intentioner om en sund livsstil.

Når du går ind i en kiosk, er det i 90% af tilfældene din underbevidsthed, der beder dig om at købe et stykke chokolade eller en pose slik. Derfor kan det være svært at komme de dårlige vaner til livs trods gode intentioner og klippefaste beslutninger. Hypnose er en udbredt måde at komme i kontakt med underbevidstheden og lære den noget nyt. Selvhypnose er en mildere udgave, der også kan give resultater.

Tre gange om dagen
Du praktiserer selvhypnose ved at sætte dig godt til rette i en lænestol, tage to dybe indåndinger, slappe af i hele kroppen og så tælle baglæns tilbage fra 25. Derefter siger du til dig selv, hvad du vil gøre i stedet for dine dårlige vaner. For eksempel spise frugt i stedet for slik, eller cykle i stedet for at tage bilen. Gentag seancen tre gange dagligt til du føler, at din vane er ændret.

Besøg en hypnotisør
Selvhypnose er en meditativ øvelse, som ingen tager skade af. Er du mere seriøs omkring arbejdet med din underbevidsthed, er det en god idé at opsøge en uddannet hypnotisør, der mere professionelt kan arbejde med din underbevidsthed. Du kan finde et udvalg af hypnotisørerne i Danmark på Hypnose.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *