Der er mange gode grunde til at melde sig ind i en A-kasse. En af de helt store fordele er, at det er din økonomiske forsikring, hvis det skulle ske at du bliver ledig. Den hjælper og guider dig igennem ledighedsforløbet fra start til slut og kan endda tilbyde ydelser der jobmæssigt gør dig endnu stærkere end du var forinden. Er du på udkig efter en A-kasse, så læs med her. Der er nemlig mange foreninger der tilbyder A-kasser og det er ikke nødvendigvis alle der er passende til dine ønsker og dine behov.
En A-kasse er for alle
Uanset hvilken branche du er uddannet indenfor eller arbejder under, så kan du tilmelde dig en A-kasse. Der findes flere tværfaglige muligheder, der er åben for alle, ligesom der findes branchespecifikke A-kasser, der er målrettet særlige arbejdsgrupper. Det kan være en god ide at undersøge, hvilke ydelser de forskellige har at tilbyde, hvis du skulle blive ledig. Arbejder du under en bestemt branche, så kan det være en fordel at vælge en A-kasse der har fokus på lige præcis dit område. Her kan der muligvis udbydes kurser eller efteruddannelse, som er en fordel for dit fag, så du kommer til at stå stærkere i feltet for jobansøgere. Ligeledes kan de branchespecifikke A-kasser bistå dig med juridisk hjælp og guide dig ved hjælp af personale der kender til dig område.
Skal du vælge lønsikring?
Flere A-kasser tilbyder en ekstra ydelse i form af en lønsikring. Lønsikring er din garanti for, at du ikke mister indtægt, hvis du bliver ledig. Det er en kompensation som lægges oveni dagpengesatsen. Her er størrelse afhængig af din nuværende indtægt. Det koster som regel lidt ekstra at tegne en lønsikring, men kan gøre den helt store forskel i den sidste ende.