Ikke nok med at svømning kræver dedikation ift. træning, hvis du er elitesvømmer, det kræver også en bestemt diæt. Som elitesvømmer træner du ca. 6-12 gange om ugen. Derudover skal de også supplere deres træning med vægtløftning, da de er vægtløse under vandet og skal have styrket deres muskulatur og sener og led etc. I deres træning kan de dække helt op til 10 km svømning. Nogle gange med 1-2 km højtintensitetssprint. Kost til svømmere varierer fra træningsmængde, mål, behov, kropstype og helbred. I denne artikel finder du tre råd til, hvordan du skal spise, hvis du er elitesvømmer.
Husk dit behov for at hydrere
Som elitesvømmer er det vigtigt at forblive hydreret. De skal huske at drikke vand både før, efter og under træningen. Men mængderne af vand, som man skal indtage, varierer også ift. kropstype og hvor meget man individuelt sveder. Selvom det er svært at måle, hvor meget atleterne sveder pga. de er i vand, så sveder man typisk meget, da poolen er varm og der er et fugtigt miljø omkring. Vand burde være tilstrækkeligt til de fleste træningssessioner, men hvis det kræver meget høj intensitet, så kan en energidrik også bruges.
Kost til svømmere før træning
Ligesom med mange andre udholdenhedsporter skal man huske at spise mange kulhydrater 2-4 timer før en intens træning. I opløbet til træningen eller racet, skal man også huske at drikke masser af vand, fordi din krop har brug for væske, når den skal yde maksimalt. For at undgå mavesmerter, skal man ikke spise fiberrig eller fedtholdig mad, men kost til svømmere før træning kan f.eks. bestå af:
- Fuldkornsmorgenmad, evt. med mælk og noget frugt eller nødder
- Frugtsalat med nødder
- Muffin med syltetøj
- Sandwich
- Havregrød med banan
- Frisk frugt
- Energibar
Kost til svømmere under træning el. konkurrence
Hvis du skal svømme flere gange, f.eks. under et stævne, så er det vigtigt ikke at spise for tungt. Men du skal bruge energi for at kunne konkurrere på højeste niveau. Disse ting kan du med fordel bruge som kost til svømmere ved stævne eller til lange træningsdage:
- Energidrik
- Juice
- Yoghurt
- Tørret frugt
- Små stykker frugt
Men hvis der går mere end to timer før du skal svømme, kan du godt spise et mere rigt måltid. Det kan være ting som:
- Pasta
- Brød med forskellig let fyld
Kost til svømmere efter træning
Noget af det vigtigste ved enhver sport, er at komme sig efter hård træning eller konkurrence. Man kan hjælpe sin restitution ved at spise korrekt. Kost til svømmere, der er på eliteniveau, og som skal restituere, kan f.eks. være:
- Omeletter, da dette er lavet af æg
- Shake med protein
- Pizza
- Pastaretter
Det er vigtigt at lade op på kulhydrater og protein igen, da det er sådan dine muskler og krop generelt kommer sig og udvikler sig; det er noget af det vigtigste i en kost til svømmere. Igen er det også vigtigt at huske at drikke masser af vand.